Af Dorit Glintborg
Doritglintborg1@gmail.com

Bestyrelsen for Morsø Erhvervsråd besluttede 20. december at opsige samarbejdet med erhvervsdirektør Per Søndergaard.
Som oplyst dengang var der opstået mistillid til erhvervsdirektøren efter nogle økonomiske dispositioner, foretaget sammen med bestyrelsesformanden, Jesper Overgaard, som trådte tilbage ved samme lejlighed.

Morsø Erhvervsråd fortæller i dag, at arbejdet med at finde en ny direktør er i gang, og at der har været vist interesse udefra.
Ny formand skal der også findes, og der indkaldes til generalforsamling 24. februar på Musikværket i Nykøbing.

Foto: Morsø Erhvervsråd