Af Dorit Glintborg
Fra nytår skal morsingboerne til at sortere affaldet derhjemme i endnu større udstrækning end i dag.
Det samme gælder i øvrigt alle andre danskere.
Til sorteringen bliver der brug for flere og nye affaldsbeholdere, og dem har Morsø Kommunes vognmænd de seneste måneder været i gang med at køre ud til morsingboerne.
Der vil også blive afhentet en af de gamle affaldsstativer – nemlig madaffaldssækkestativet af træ, som er kommunens ejendom, og som bliver erstattet af en af de nye beholdere.
Vi kommer også af med metalsækkestativet til restaffald, som ligeledes bliver afhentet.
Fra 1. januar vil morsingboerne få afhentet 10 typer affald.
De 10 typer vil skulle fordeles i i alt tre sorte plastikbeholdere – den ene er den, vi har haft i flere år. De to andre er nye, og er blevet levereret de seneste måneder.
Derudover får hver husstand en rød kasse udleveret, beregnet til såkaldt farligt affald, samt plastikposer, man kan lægge tekstiler i til afhentning.
Morsø Kommune gør opmærksom på, at selvom den nye affaldssortering først træder i kraft 1. januar 2023, så skal nogle husstande allerede nu begynde at sortere i de nye beholdere.
Det skyldes, at en vognmand i de sidste uger af 2022 afhenter de to gamle affaldssækkestativer rundt omkring her på øen.
På billedet her har redaktionen sat et rødt kryds over de to affaldsstativer, vi ikke skal beholde.
Foto: Her På Øen.
Lige en lille korrektion.
Affaldsstativet til restaffald er dit eget. Det bliver ikke afhentet af en vognmand. Du kan bruge det til andre formål hvis du har lyst.
Det er kun stativet til madaffald der er kommunens ejendom, så det bliver afhentet.
Jeg har spurgt ved kommunen hvornår vi skal begynde at benytte det nye system, og fået følgende klare retningslinie.
Straks når der er klistret nye piktogrammer på den “gamle” genbrugsbeholder skal du benytte de nye beholdere.
Der står intet om hvad man forlanger til forholdene.
Kan man blive fri for nogle?
Det ville være rart at vide hvem der starter før tid ?
Der er endnu ikke klistret ny piktogram på gammel affaldscontainer hos os, men har i dag fået tømt restaffald og ikke fået en ny sæk, skal vi bare smide restaffaldet på vejen indtil de får snøvlet sig sammen eller skal vi bruge julesækken som vi fik sidst de tømte madaffald?? Har overhovedet ikke fået nogle informationer og når jeg googler ny affaldssortering Morsø Kommune er det den gamle affaldssortering der dukker op, eller også en lang rapport om hvordan Morsø kommune håndterer affaldet. Og hvad med de røde beholdere, dem har vi heller ikke set endnu?