Der var stor debatlyst og mange principielle diskussioner om Region Nordjyllands budget, der skal lægges for 2024. Inden regionsrådspolitikerne for alvor tager fat på de politiske drøftelser, har omkring 40 nordjyder været til borgermøde om budgettet, og givet deres mening til kende.

Nordjydernes perspektiv på sundhedsvæsnet
Udfordringerne for sundhedsvæsnet er til at få øje på – men løsningerne skal findes, og derfor har Regionsrådet i Region Nordjylland netop afholdt et borgermøde, inden budgettet for 2024 skal lægges.

– Det har været meget givende. Vi er alle 41 regionsrådspolitikere dagligt i dialog med nordjyderne i mange forskellige sammenhænge. Men jeg synes, at det er klogt, at vi bruger en dag, hvor vi for alvor går i dybden med noget af det, der betyder noget for nordjyderne, når det kommer til sundhed. Inden vi udstikker de økonomiske retninger for det kommende år, siger regionsrådsformand, Mads Duedahl (V) i en plressemeddelelse til Her På Øen.

Pressefoto.