Af Dorit Glintborg
Efter 22 år i bybilledet i Nykøbing, lukker Nif-Nif.
På Facebook forklarer Helle Lynggaard, at der afholdes ophørsudsalg, hvor man kan få 50 procents rabat på alle varer.
- Nif-Nif har været et fantastisk eventyr, men det slutter her. Efter branden i 2020 håbede vi at kunne genåbne som en hobbyvirksomhed mellem mor og søn, men tiden og overskuddet til at levere 100% er der ikke, skriver hun.
Helle Lynggaard takker de mange trofaste kunder, der gennem årene har købt børnetøj eller interiør i den farverige butik, der nu snart er helt fortid.
Her På Øen har i skrivende stund ikke haft held med at få en kommentar over telefonen.











































