Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

En lang vinter er ved at være ovre, og foråret har meldt sin ankomst. Det betyder travlhed og forventning mange steder. Også i Museum Mors, som i vinterferien åbnede Ridderskolen på Dueholm Kloster, hvor man til sommer glæder sig til at åbne for Magisk Middelalder.

På Molermuseet åbner sæsonen med fossiljagter fra den 30. marts til 6. april – altså i påsken.

Der er også særudstilling på Nordmors ”Fossilerne fortæller – en havbund, fuld af insekter”.

Støberimuseet i Nykøbing åbner med rundvisninger fra 30. marts til 1. april.

Endelig gør Museum Mors opmærksom på de kommende gadevandringer i Nykøbing.

Den 9. april inviteres til et foredrag om Østergade ved Else Mathiassen, som er født i Østergade og bor der i dag.

Foto: Museum Mors.