Murerelev fra EUC Nordvest løber med sejren til Regionsmesterskab

 

Til Regionsmesterskabet skulle murerne lave et dekorativt murværk, og det fik de 12 timer, fordelt over tre dage, til at løse.

Derefter blev de flotte opgaver målt og bedømt, så vinderne kunne findes. Regionsmesterskaberne blev afsluttet med en afslutningsceremoni, hvor venner og familie var inviteret til at se murerelevernes værker og overvære præmieoverrækkelsen.

 

Magnus Olsen, som er i lære hos Gunner Klausen A/S på Mors, blev regionsmester, og har med sin flotte placering også kvalificeret sig til DM i Skills, som afholdes i det nye år. Der er allerede nu planlagt en række træningsuger, hvor Magnus og de andre, der har kvalificeret sig til DM i Skills, kan træne nogle af de discipliner, der indgår i konkurrencen. Både konkurrencerne og træningsugerne er noget, eleverne frivilligt kan melde sig til, og det glæder uddannelsesleder Kasper Agerskov Petersen, at Magnus Olsen gerne vil deltage.

Foto fra EUC Nordvest til Her På Øen.