Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Morsø Låseservice er flyttet, og tilbyder nu sin ekspertise fra adressen Rørsangervej 39 i Nykøbing.

Låsesmed Torben Hyldig fortæller til Her På Øen om flytningen fra lokalerne på Nørrebro, at den ikke har de store konsekvenser for kunderne, ud over, at de skal køre til en anden adresse.

  • Vore ydelser er de samme som hidtil, og jeg har fortsat Kim ansat på værkstedet og i butikken, fortæller han.

I slutningen af august kunne Her På Øen fortælle, at Morsø Låseservice tilpassede åbningstiderne, og lukkede afdelingen med fiskegrej ned.

De reducerede åbningstider gælder fortsat på den nye adresse, og hænger sammen med, at det meste af låsesmedens arbejde foregår på landevejen og hos den enkelte kunde.

Derfor er der kun åbent i butikken på Rørsangervej 39 om fredagen fra klokken 10.00 til 17.00. Der kan også åbnes efter forudgående aftale, fortæller Torben Hyldig.

Arkivfoto: Dorit Glintborg.