Morsø Kommune søger 139 millioner kr. i særtilskud til 2023. Baggrunden er, at kommunen ikke modtager nok penge fra udligningen for at kunne levere samme velfærdsniveau som en gennemsnitskommune, når den konkrete befolkningssammensætning er taget i betragtning.
Beløbet er baseret på en analyse af 47,3 % af kommunens driftsområder, mens de resterende 52,7 % tager udgangspunkt i udligningens vurdering. Analysen viser, hvor stor indtægt Morsø Kommune har behov for på de analyserede områder for at sikre morsingboerne en velfærd svarende til gennemsnittet i Danmark.
– Det kan virke paradoksalt, at vi ser ud til at skulle spare et endnu ukendt beløb, for vi har en veldreven og ansvarlig drift. Vi har stigning i tilflyttere, lav ledighed og vores virksomheder oplever en positiv udvikling. Det vi egentlig beder om, er et rimelighedsbeløb, så vi kan levere samme velfærdsniveau som en gennemsnitskommune, fortæller Rikke Würtz kommunaldirektør i Morsø Kommune i en pressemeddelelse til Her På Øen.
– Når vi går i dybden med tallene, så må vi bare konstatere, at udligningen rammer os skævt. Vi arbejder selvfølgelig på at sikre, at alle vores områder er så effektivt drevet som muligt. Vi skal jo selv have orden i penalhuset.
Hans Ejner Bertelsen, borgmester i Morsø Kommune nævner, at den aktuelle aldersfordeling, nuancer i befolkningssammensætning og i de socioøkonomiske faktorer, ikke bliver tilstrækkeligt tilgodeset i den ”automatiske del” af udligningen. Han håber derfor, at kommunen vil blive givet et betydeligt særtilskud.
– Det er en underlig situation at stå i. Vi er inde i en positiv udvikling på mange områder, og det er fantastisk, men vores økonomi er en kæmpe hæmsko. Aktuelt er der nettotilflytning af børnefamilier, hvilket økonomisk hjælper os på lang sigt. På den korte bane medfører befolkningssammensætning af yngre og ældre borgere stigende udgifter. I kombination med nogle socioøkonomiske faktorer, betyder det, at vores omkostningsbehov er højere end en gennemsnits kommune, og det får vi ikke honoreret. Så selvom man kan sige, at vi er godt på vej, tager udligningen ikke højde for det her og nu, fortæller Hans Ejner Bertelsen.
Nuanceret analyse viser tydelig skævhed
På den baggrund har Morsø Kommune fået det eksterne og velrenommerede firma Index100 til at foretage en dybdegående analyse af befolkningssammensætningen. I analysen inddrager de mere end 100 forskellige baggrundsparametre for at beregne, hvad Morsø Kommune kan forvente at skulle give i ydelser til borgere på Mors på fem store velfærdsområder – svarende til 47,3 % af kommunens udgifter.
– Resultatet af analysen viser en skævhed i forhold til statens udligningsmodel. Det har givet os en unik og veldokumenteret viden, som er grundlaget for vores ansøgning om særtilskud, fortæller Hans Ejner Bertelsen, borgmester i Morsø Kommune, og han fortsætter:
– Det beløb, vi søger om, er baseret på en rimelighedsbetragtning. Hvis Indenrigs- og Boligministeriet ikke anerkender, at vi har behov for et væsentligt forhøjet særtilskud, så vil vi skulle spare et betragteligt beløb. Beløbet vil ikke være identisk med det beløb, vi søger, men det kommer til at kunne mærkes på serviceniveau, anlæg og udvikling, og risikerer dermed at være med til at bremse øens positive gænge.
– I mange år er vi lykkedes på trods, men reformens udmøntning er nærmest i gang med at rive tæppet væk under os. Der er vel heller ikke nogen rimelighed i, at vi som kommune ikke kan tilbyde vores borgere et velfærdssamfund lignende gennemsnittet i Danmark?
Hans Ejner Bertelsen tilslutter sig i samme ombæring KL’s formand Martin Damms spørgsmål til staten for nylig – hvis ikke der følger penge med de stigende udgifter: Fortæl os hvad det offentlige ikke skal tage sig af?
Fremadrettet proces
En delegation med borgmesteren i spidsen har anmodet om at mødes med den nye indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen for at gå i dialog om mulighederne for tilskud og tydeliggøre den skævhed, som udligningsreformen medfører. Mødet finder sted d. 19. august.
I begyndelsen af september skal Morsø Kommunalbestyrelse på budgetseminar, hvor de skal drøfte tilbagemeldingen fra ministeriet, og hvordan de skal sammensætte budgettet.
FAKTABOKS – analyse af INDEKS100
Index100 bruger forskeradgang hos Danmarks Statistik til at opgøre en kommunes objektive ydelses- og udgiftsbehov. Index100 har analyseret de fem store velfærdsområder på regnskab 2020 tal – som svarer til 47,3 % af kommunens udgifter:
- Børn og unge med særlige behov
- Specialundervisning
- Voksne med særlige behov
- Beskæftigelse
- Ældrepleje
Med forskeradgangen har Index100 mulighed for at afdække, hvilke baggrundsforhold der påvirker sandsynligheden for at modtage de forskellige ydelser, og hvor stor betydning de enkelte baggrundsforhold har. Index100 kortlægger via en statistisk analyse mønstrene i visitationen til de kommunale ydelser på landsplan om alle borgere i hele landet, og der indgår mere end 100 forskellige baggrundsforhold i analysen. På den baggrund beregnes, hvilken visitation man skulle forvente til de enkelte ydelser i Morsø Kommune, hvis alle borgere blev mødt af en landsgennemsnitlig visitationspraksis.
Analysen for Morsø Kommune viser kort fortalt et objektivt udgiftsbehov pr. indbygger på tværs af de fem udgiftsområder, som er 29,5 pct. større end det gennemsnitlige udgiftsbehov på landsplan – og at udligningsreformen kun imødekommer små 10 pct.
Foto: Pressefoto af Rikke Würtz og Her På Øen arkivfoto af Hans Ejner Bertelsen indsat i Her På Øen arkivfoto af Morsø Kommune.
Nå ventre analyser så er det ikke penge der mangler så er det blot et spøgmål om at udskift ” kolde hænder” med “varmehænder” såler må Hans Egner Bertelsen og de ander venste polikerne der jo har et flertal i kommunalbestyrelsen jo blot prioriterer at bruge penge på ” koldehænde” bla til konsulenter der skal tidsbesparelse der så medfører forringelser på handicapområdet lige som man bruget penge på at forhinde at borgene få den hjælp de har krav på frem for at hjælpe borgerne, hvis det ikke lige er penge brugt på at ændre rundkørsler fordi en pivatfima kan få bedre fohold når de vil bygget en ny butik i området , så udfra den logik som venstre og andre “blå” partier og desvære også S inden for visse område bruger når der mangler penge så er det ikke mangle på penge der er problemet men et spøgmål om skal PRIOTER at bruge penge til ” kolde hænder” frem for de “varmehænde” men der er måske blot når ma metop ikke vil bruge flere penge,selv om man godt ved at det også er et spøgmål om penge at man påstår der er “penge nok ” man bruge dem blot forket” og det afhænger så åbenbart om man er den der ønsker flre penge eller dem som skal beslutte om der skal bevilges flre penge og ikke mindst HVEM OG HVAD penge skal bruges til. Hvilket man så blot burde vedgå over for borgerne også indet et valg