Morsø Kommune handler på Corona-udviklingen

Morsø Kommune følger udviklingen tæt og sikrer de fornødne indsatser ud fra det aktuelle smittetryk. Styrelsen for Patientsikkerhed har opfordret Morsø Kommune til at anbefale borgerne at blive testet regelmæssigt.

Kommunen holder beredskabsmøder ugentligt og efter behov og har kontakt til Sundhedsstyrelsen og indfører nyt, hvis det skønnes nødvendigt eller gavnligt for nedbringelse af smitte i den dialog.

Igangsætter og informerer

Alle anbefalede tiltag er sat i værk i forhold til krav og anbefalinger. Herunder forholdsreglerne i skolerne (for eksempel at holde klasserne adskilte), test, coronapas, særlig opmærksomme på, at kommunen stadig har det høje rengøringsniveau (som kommunen har og har haft hele tiden) med videre.

Morsø Kommune melder løbende ud til borgere om de forskellige tiltag og forholdsregler via pressen og på facebook og hjemmesiden. Kommunen udsender særligt info til borgerne med anbefalingerne om afstand, test, med videre og er i dialog med regionen om at øge testkapaciteten.

Aflyser valgcaféer og messe

De stigende smittetal har også fået kommunen til at aflyse Uddannelses- og Erhvervsmessen på torsdag i Sparekassen Thy Arena Mors. Her skulle en stor del af øens unge have brug et par timer på at møde områdets uddannelser og virksomheder.

Morsø Kommune har også valgt at lukke for valgcaféer på grund af corona-situationen. En del vælgere plejer at sætte sig ned i de såkaldte caféer ude på valgstederne og få en snak og en kop kaffe efter valghandlingen.

Omkring valget i morgen arbejder kommunen hårdt på at sikre et corona-sikkert valg – herunder smittedes mulighed for at stemme i bil/udenfor. Værnemidler, rengøring, afstand, udluftning med mere.

Her På Øen kan tilføje, at dagens tal fra Statens Seruminstitut lyder på en incidens på Mors på 578,2 og et antal på 116 smittede.

 

arkivfoto.