Af Dorit Glintborg
Her På Øen
En minigolfbane vil i forårets løb se dagens lys i Sundby Mors.
Det fortæller gruppen for Byfornyelse i Sundby med tovholder Morten Krog på byens hjemmeside.
Minigolfbanen vil blive lavet af Citygolf i Malmø, og vil koste cirka en halv million kroner.
Planen er, at minigolfbanen i Sundby skal blive et samlingssted for hele området.
– Vi er stolte af at kunne præsentere konceptet og måske blive en af de få landsbyer i Danmark, som kan præsentere en så flot bane, lyder det fra arbejdsgruppen, der håber at kunne indvie banen i slutningen af maj måned.
Banen vil være åben for alle interesserede.
Foto fra Pixabay