Af Dorit Glintborg
doritglintborg1@gmail.com
Når Britt Geisler tænker på sin barndoms juleaftener, er det især juleaftenerne i Odense, der står stærkt for hende.
Britt Geisler er nemlig født i Odense, og flyttede til Syd Tødsø sammen med sine forældre og sin storebror, da hun var 10 år.
Når Britt Geisler tænker tilbage på julen som barn, er det første, der dukker op juleaftenerne hos hendes farmor i Odense.
Når juleaften foregik hér, var også fætre og kusiner med, og her havde farmoren et trick med mandelgaven.
Alle børnene fik nemlig en mandel.
Fordi ingen af dem brød sig om risalamande var det i stedet risengrød, der blev serveret, og Britt Geislers farmor sørgede for at putte en mandel i hver skål.
Dansen om juletræet husker Britt som næsten dramatisk.
Hun fortæller:
”Det hele var meget arrangeret. Vi havde altid en stor gulvspand, fyldt med vand, ved siden af juletræet. Jeg kan se det for mig. Vi fik at vide, at der jo kunne gå ild i juletræet, og det skulle vi passe på.
Jeg var bare helt parat! Det var lige før, jeg kunne se for mig, at juletræet brændte.”
Der gik dog heldigvis aldrig ild i familien Geislers juletræ, men gulvspanden fulgte med hver juleaften.
Britt Geisler er født i 1966, og hun fortæller, at Børnenes Ulandskalender i 70’erne betød meget i familien.
Hun fortæller også, at hun var et rodehoved som barn, og at hendes mor havde et effektivt trick til at få datteren til at rydde op.
”Min mor har altid brugt julemanden meget. Hele året. Jeg havde et frygteligt rod på mit værelse, og mor spekulerede ofte på, hvordan jeg kom ud derfra. Mit værelse var lille, men jeg var god til at rode det til.
Når det blev 1. december hængte jeg min julesok op ved hovedgærdet af min seng, så jeg lige kunne række op, når jeg vågnede, og mærke efter, hvad julemanden var kommet med.
Men et år var der ingenting i min julesok 1. december.
Jeg stod op, og så et stykke papir ligge i vindueskarmen. Jeg tog papiret, og løb ind i stuen til min mor, for jeg var ikke begyndt i skole endnu, og kunne ikke læse.”
Britt Geisler husker tydeligt ordlyden i brevet, som moderen læste op for sin lille datter.
Der stod nogenlunde som følger:
”Kære Britt. Det er blevet 1. december, og jeg skal aflevere gaver, men jeg kan ikke finde din strømpe. Jeg er bange for at brække benet, hvis jeg går ind på dit værelse, så jeg kan ikke levere julegaver hos dig, før du har ryddet op. Hilsen, Julemanden.”
Britt Geislers fantasifulde mor fik dermed med julemandens hjælp sin datter til at bruge hele denne 1. december på at få ryddet grundigt op på sit værelse.
Men julemanden fulgte Familien Geisler hele året rundt, hvor Britts mor indimellem havde god gavn af ham.
Britt fortæller igen levende:
”Jeg fandt en pose franske kartofler i køkkenet, og gik ind til mor, der lå og fik middagssøvn på sofaen, om jeg måtte tage den.
Hun gryntede lidt halvt i søvne, og det tog jeg som et ja.
Så blev det påske, og min mor lavede flæskesteg til en familiesammenkomst, og nu skulle hun bruge den pose franske kartofler.
Hun spurgte mig, om jeg havde taget den, og jeg svarede, nej nej.
Også min far og storebror blev spurgt, og svarede ligeså benægtende.
Så tog min mor papir og kuglepen frem, og begyndte at skrive.
Jeg spurgte hende, hvem hun skrev til, og hun svarede ”Til julemanden!”
Det kunne jeg da ikke forstå, men så fortalte min mor mig, at julemanden går rundt hele året og holder øje med, om børn opfører sig ordentligt. Derfor skulle han jo have at vide, at der her i huset åbenbart var nogen, der havde taget en pose franske kartofler.
Jeg spurgte min mor: Går julemanden virkelig rundt hele året?
Min mor svarede bekræftende.
Og så sagde jeg: Så tror jeg altså, det er julemanden, der har taget den pose franske kartofler.”
Med det kløgtige svar må man ræsonnere, at den lille Britt bestemt ikke var sin mors datter for ingenting!
Til slut i denne julehistorie fortæller Britt Geisler, hvad de skønne anekdoter allerede har fortalt, nemlig at hun havde en god barndom med dejlige juleaftener.
Hendes største ønske én juleaften var en sort skoletaske – og det fik hun!
Hvad det største julegaveønske i år er, står hen i det uvisse, men sikkert er det, at Britt Geisler som altid tilbringer juleaften sammen med sin mor og far.
Her På Øen ønsker Familien Geisler en skøn juleaften, og krydser fingre for en venligtsindet julemand.
