Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Mikkel Hansen besøger Mors den 20. november, når Sparekassen Thy Arena Mors åbner dørene for et foredrag af en af Danmarks største sportsikoner.

Det er ThyEvent, der arrangerer, og her skriver man på hjemmesiden, at Mikkel Hansen denne aften vil levere ærlige fortællinger og personlige anekdoter.

Mikkel Hansen er en af Danmarks mest kendte sportsstjerner, og hans unikke håndboldkarriere er gået de færreste forbi.

Ved foredraget i Thy Arena Mors til november vil håndboldstjernen fortælle publikum, hvordan det føles at være «hele Danmarks Mikkel», og hvordan hans vej til den absolutte topsport har været.

Fra ThyEvent anbefales man at være hurtig til at sikre sig en billet.

Foto fra BT