Af Dorit Glintborg
Doritglintborg1@gmail.com
Midtmors Parasport er gået videre i konkurrencen om at vinde Danmarks Idrætspris 2019.
Ni børn mødes en gang om måneden i Midtmors Parasport, hvor de sammen med andre børn med udfordringer i bevægeapparatet får både motion og socialt samvær.
Idéen blev søsat i foråret, og ønsket var at give disse børn en oplevelse af foreningslivet, selvom de måske ikke kan bevæge sig så frit som klassekammeraterne.
Projektet på Midtmors er på kort tid blevet så populært og kendt, at der nu altså er mulighed for at vinde prisen Danmarks Idrætspris.
– Vi er oppe mod mange andre fantastiske initiativer i konkurrencen, så vi håber på mange stemmer på os som favorit, lyder det på Midtmors Sportsforening afd. Parasports Facebookside.
Der kan afgives stemme via dette link: https://danskernesidraetspris.dk/stem/region/P4+Midt+
Billedet stammer fra Midtmors Sports Facebookside.