Outrup Vinduer & DøreMors har de seneste år har haft succes med at rekruttere og fastholde flere lærlinge fra både Sjælland og Jylland, og er blevet godkendt til at uddanne bygningssnedkere.

– Det er heldigvis lykkedes os at rekruttere flere lærlinge i løbet af de seneste år, og i år har vi en ambition om at have endnu flere end sidste år, hvor vi havde i alt otte i lære. Vi har blandt andet oplevet en stigning i antallet af sjællandske lærlinge. Det tyder selvfølgelig på, at der desværre er for få virksomheder på Sjælland, der vælger at have lærlinge, hvilket kan være svært at forstå, da lærlinge og elever for os at se er uvurderlige i forhold til at sikre både vores egen og hele branchens fødekæde af dygtige medarbejdere, der kommer med nye kompetencer, lyder det i en pressemeddelelse fra produktionschef Henrik Gadgaard, Outrup.

– Vi ser det i hvert fald som et tegn på, at vi gør noget rigtigt, når sjællandske lærlinge vælger at tage skridtet og flytte hele vejen herover for at være i lære hos os i stedet for at finde en anden uddannelse, der er tættere på hjemegnen. Og så gør vi ellers alt, hvad vi kan, for at give dem lyst til at blive, når de er udlært.

Pressefoto