Af Dorit N. Glintborg

Fra den 1. juli 2024 indgår ACN Sikring ApS og Idom El et samarbejde, hvor ACN Sikring vil overtage ansvaret for sikringsopgaverne hos Idom El. Dette omfatter drift, vedligeholdelse, service samt installation af tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol. Med dette samarbejde vil de to firmaer hjælpe hinanden med opgaver på tværs af virksomhederne.

 

 ACN Sikring tilbyder ekspertise indenfor sikringsområdet, mens Idom El fortsat vil håndtere alle øvrige opgaver indenfor el og brandsikring.

 

ACN Sikring, ledet af Leo Hundal og Niels Larsen, har mere end 25 års erfaring og har kontorer i Nykøbing Mors, Hobro, Silkeborg og Aabenraa.

ACN Sikring har blandt andet gennem de sidste seks år varetaget adskillige sikringsopgaver for Holstebro Kommune og har fast mand og bil til stede i Holstebro og vil derudover være tilknyttet Idom El´s bygninger.

Idom El og ACN Sikring ser frem til samarbejdet og glæder sig til forsat at levere pålidelige og sikre løsninger.

Pressefoto til Her På Øen.