Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Agnete Odgaard-Jensens populære kogebog er på højkant i denne måned, hvor Her På Øen trækker lod om bogen blandt alle de læsere, der i februar måned yder en aktiv støtte til øens digitale medie.

Opbakningen kan gives over mobile pay på 26 37 69 11 eller via bankoverførsel på 8122 – 0007322453.

Her På Øen valgte i sin tid at være en gratis service for læserne, og det økonomiske grundlag dannes af annoncer, sponsorer og private bidrag.

Som aktiv læser er det helt op til dig, hvornår du ønsker at støtte Her På Øen, og ikke mindst, med hvilket beløb.

Selv et beskedent beløb viser en opbakning, og har stor betydning.

Her På Øen byder på lokale nyheder, lokale dødsannoncer, lokale historier og lokale annoncer.

Kogebogen ”Sund mad uden stress” er skrevet af den lokale Agnete Odgaard-Jensen fra Thy, som i mange år har haft en meget central rolle i Dansk Blindesamfund Thy/Mors.

Hun er selv blind, men det faktum har aldrig forhindret den livsglade kvinde i at nyde tilværelsen og udfordre sig selv med alskens opgaver, som fx kogebogen, som indeholder hendes egne opskrifter, testet efter blindsmagning.

Som Agnete Odgaard-Jensen tidligere har udtalt til Her På Øen: Det er ikke et godt syn, der giver et godt liv. Det er et godt livssyn.

“Sund mad uden stress” er en fin bog at have stående i reolen – også rent visuelt. Bogens værdi er omkring 200 kroner.

Den specifikke bog er signeret.