Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Limfjordsteatret genåbner i morgen efter Corona-tiden, og det sker med den anmelderroste forestilling ”Turist”, som teaterdirektør Gitta Malling glæder sig til at vise publikum.

– Vi måtte desværre aflyse årets første forestilling ”Mørkesti og solskinsdryp” for børn på grund af corona. Til gengæld har vi det kommende halvår en perlerække af forestillinger til både voksne og børn på Mors og i Thy – og jeg kan næsten ikke forestille mig noget bedre end at åbne med Don Gnu, som har besøgt os flere gange med stor succes, siger Gitta Malling i en pressemeddelelse til Her På Øen.

Forestillingen spiller på teatret både fredag og lørdag.

Pressefoto.