Af Dorit N. Glintborg
Folketingsvalget er i gang, og valgstederne, også her på øen, er åbne fra 8.00 til 20.00.
Ved sidste folketingsvalg, i 2022, havde 24,8 procent af morsingboerne stemt klokken 11.
I dag havde 22,3 procent stemt klokken 11, oplyser Morsø Kommune.
På Nordmors var stemmeprocenten klokken 11.00 på 24,6, på Midtmors 20,9, på Sydmors 22,2, på Sydvestmors 20,7 og i Nykøbing 22,8.










































