Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Der bliver tale om et sandt eldorado for børn, når Nykøbing Hallen i vinterferien traditionen tro huser et kæmpe stort legeland.

Arrangør er DUI Leg og Virke, og herfra fortæller Poul Olsen til Her På Øen, at hallen de to dage, torsdag og fredag den 21. og 22. oktober, vil bugne med tilbud til børn.

I samarbejde med Salling Udlejning opstiller DUI 12 hoppeborge samt rodeotyr, klovneborg og rutschebane.

Mod en beskeden entré kommer både børn og forældre ind til herlighederne, hvor der også serveres kagemand.

I alt 20 frivillige hjælpere fra DUI holder opsyn ved de forskellige aktiviteter, så forældre eller andre voksne kan slappe af med kaffen imens børnene muntrer sig.

Der vil også være aktiviteter som bolsjefremstilling og glasslibning.

Legelandet er åben for alle torsdag eftermiddag og fredag, mens øens børnehave- og dagplejebørn indtager hallen torsdag formiddag, hvor de er inviteret i gratis legeland med deres voksne.

Arkivfoto.