Af Dorit N. Glintborg
Igen i år vil der i skolernes efterårsferie i næste uge være ekstra grund til at tage i Nykøbing Hallen.
Her arrangerer DUI Leg og Virke stort legeland for børn og barnlige sjæle.
Formand for DUI Leg og Virke i Nykøbing, Poul Olsen, fortæller til Her På Øen, at børnehave- og dagplejebørn inviteres gratis i legeland om formiddagen torsdag.
De store hoppeborge og de yderligere mange legeting er opstillet i Nykøbing Hallen i et samarbejde med Salling Udlejning, og 20 frivillige hjælpere fra DUI Leg og Virke Nykøbing Mors holder opsyn med de forskellige hoppeborge både torsdag og fredag.
- På den måde kan forældrene godt slappe af med en kop kaffe, lyder det fra Poul Olsen.
Når entréen er betalt, er alle aktiviteter gratis. I gymnastiksalen vil der være mulighed for, at børn kan lave deres egne bolsjer.
Arkivfoto.