Af Dorit Glintborg

Her På Øen

 

Der åbnes nu op for ansøgning af midler fra kommunens Legat for Ældre og Handicappede på Mors.

Der kan søges fra legatet frem til den 4. maj.

Legatet yder støtte til husleje og lignende udgifter for folke- og førtidspensionister.

Desuden kan der søges om støtte til vedligeholdelse eller istandsættelse af boliger for ældre og handicappede, ligesom der også kan søges midler til planlægning eller opførelse af boliger for denne gruppe borgere på Mors.

I forbindelse med støtte til vedligehold og istandsættelse understreges det, at bygninger, der tidligere har tilhørt stiftelserne i kommunen, har fortrinsret.

Foto: Pixabay