Karin Villadsen, kandidat til kommunalvalget på Mors for Socialdemokratiet, har sendt dette læserbrev til Her På Øen:
Psykisk arbejdsmiljø: Fortæller du, hvor skoen trykker? Eller oplever du, at du ikke må fortælle om det, fordi du ”jo skal være loyal”, at du bliver ”tysset på” eller omtalt som et ”brokhoved”, der ”støjer”, hvis du igen og igen fortæller om de ting, der ikke fungerer på din arbejdsplads eller i vores velfærdssystem?
Måske har du givet op og er holdt helt op med at sige noget – fordi du alt for mange gange har fået at vide, at ”sådan er vilkårene”, ”nu skal du jo huske at tage ja-hatten på” og ”sige pyt”. At man skal se på ”udfordringer” i stedet for problemer.
I værste fald er du måske holdt op med at sige noget, fordi du er bekymret for, om det kan gå ud over dit job eller hjælpen og støtten til dine nærmeste, børn eller gamle forældre, som risikerer at komme i klemme, hvis du bliver ved med at påpege de områder, der ikke fungerer godt nok?
Tirsdag d. 26.august havde LEV Morsø inviteret til foredrag med psykolog, forfatter og foredragsholder Dorthe Birkmose. Overskriften var ”Når gode mennesker handler ondt”. Her fortalte hun alle os fremmødte om de faresignaler på forråelse, vi skal være opmærksomme på, når vi møder hinanden i det offentlige system – som politikere, ledelse, medarbejdere, pårørende – og som almindelige, ansvarlige mennesker i det hele taget. Ifølge Dorthe Birkmose er forråelse en ekstrem syg udgave af robusthed og et udtryk for psykisk slid over tid samt en mestringsstrategi, som får os til at tænke mindre, føle mindre og bekymre os mindre – fordi vi ellers ikke kan holde til at være i de rammer, vi er underlagt.
Hun bruger begreberne ”moralsk stress” (for de fagprofessionelle) og ”systemstress” (for borgere og pårørende) som udtryk for vilkår, der er for ringe. Den største risiko for vores velfærdssamfund er, at f lere og flere medarbejdere og ledere overvejer at flygte fra jobbet – i første omgang fra sted til sted – og derefter fra faget, fordi man ikke kan blive ved med at holde til at være i de vilkår og rammer, som er til stede, og som gennem de seneste mange år er blevet underlagt besparelser og ”effektiviseringer”. Dorthe Birkmose henviste til en hundrede år gammel matematisk model, der viser, at der i alle systemer altid skal være 30% u-udnyttet buffertid og potentiale – til at håndtere det uforudsete, som altid vil ske.
Som konkret eksempel på dette sammenlignede hun velfærdssystemet med etableringen af en motorvej, hvor man ved, at ved 70%s belægning, så er der ”flow” i trafikken, og der er plads til uforudsete situationer, opbremsninger, uheld og biler i nødsporet. Men så snart man begynder at fjerne nødsporet, indsnævre vejbanerne og udnytte belægningen op til 100%, så ”sander det til”, går i stå og der opstår problemer og uhensigtsmæssige situationer. Og det er ifølge Dorthe Birkmose det, der sker i vores velfærdssamfund – og som vi bliver nødt til at hjælpe hinanden med at finde løsninger på.
Ingen af os kan individuelt løse strukturelle og organisatoriske problemer, og det er ikke konkret nogens skyld – men det er et fælles ansvar at ændre det. Når man oplever noget, der ikke er i orden, så har man et ansvar for at være med til at ændre på det. Alt er bedre end tavse vidner. Jeg er derfor helt enig i hendes pointe om, at vi bliver nødt til at have lov til og at turde tale med hinanden om det – bl.a. fordi selvcensur og resignation ifølge forskningen er en af hovedårsagerne til langvarigt sygefravær – og hvis man holder op med at sige noget – så kan der ikke hjælpes og ændres på, ”hvor skoen trykker”.
Ved kommunalvalget i november er et af fokuspunkterne for Socialdemokratiet Mors bedre psykisk arbejdsmiljø – og det er en af mine absolutte mærkesager. Vi bliver nødt til at tale om det.
Karin Villadsen, kandidat til KV25 for Socialdemokratiet Mors.
Pressefoto.
