KAMPEN FOR DECENTRALISERING AF SUNDHEDSTILBUD

Det er overskriften på et læserbrev til Her På Øen fra Tore Müller, Borgmesterkandidat Socialdemokratiet:

Den anden dag var jeg i politisk debat om ældre og socialpolitik. I sidste uge holdt jeg høsttale for beboerne på Kærvang. Vi bliver flere med kroniske sygdomme og psykiske lidelser. Og vi bliver flere og flere ældre. Det betyder et behov for flere og lange ture til sygehuset. Den ene dag er det en blodprøve, den anden en samtale og den tredje en røntgenkontrol. Det er for besværligt og for tungt, selvom det er forholdsvist mindre diagnosticeringsting vi taler om.

Derfor trækker jeg allerede kraftigt i alle de tråde jeg kan op i region, folketing og regering, for at vi kan blive tilgodeset i eventuelle kommende planer om decentraliseringer i sundhedsvæsnet. Vi morsingboer skal have så lige adgang til sundhed og tryghed, når livet gør lidt ondt. Det vil være en investering i vores nære velfærd, og er en kamp jeg dagligt knokler for at vinde. Og så vil det hjælpe med nye offentlige arbejdspladser i vores kommune. Jeg vil gøre hvad jeg kan for alle os der allerede bor her, det lover jeg!

Pressefoto.