Her På Øen har bringer her et læserbrev af Peter Therkildsen, kandidat til og medlem af såvel kommunalbestyrelsen på Mors som Region Nordjylland for Venstre:
Nærhospital, hvad er det?
Det spørgsmål har jeg mødt gang på gang i de seneste dage. Til de skuffede spørgere, har jeg ikke kunnet svare direkte. Vi må vente på Sundhedsstyrelsens udspil, og endda til den tid tror jeg, at der bliver forskellige funktioner, alt efter behov og mangler de pågældende steder.
Det er en misforståelse, hvis man tror, at navnet hospital betyder, at akutte hospitalsopgaver skal løses på stedet. Der vil sandsynligvis ikke flytte opgaver fra vores akuthospitaler. Jeg har forstået, at man særlig vil behandle kronikere, borgere som har haft alvorlige sygdomme og mennersker med langvarende forløb. Behandling og udredning ved speciallægepraksis, ser jeg også som en oplagt mulighed.
I forhold til Thisted Sygehus, kan man være ganske tryg. I Regionsrådet har vi netop vedtaget en plan, som styrker alle akutte funktioner, og Aalborg Universitetshospital øger indsatsen for at sende flere og flere læger og sundhedspersonale med bussen fra Aalborg. Planer for genetablering af det fulde akutte beredskab er i gang. Manglen af kirurger er dog ikke løst endnu.
Tilbage til nærhospitaler
Et nærhospital er noget ganske andet end et akuthospital, og jeg vil vælge at se det som et udvidet sundhedshus, hvor der givetvis vil være udfordringer med såvel økonomi som bemanding.
Vi mangler i dag generelt i sundhedsvæsnet både sygeplejersker og læger.
Os optimister tror på, at mange læger i fremtiden vil se det som en ekstra udfordring at bruge noget af deres arbejdstid på at betjene et sådant “nærhospital”. Alt afhængig af, hvilke tilbud der bliver i Nykøbing, kan man forestille sig flere praktiserende læger og speciallæger blive tilknyttet.
Eksempelvis en børnelæge, en neurolog, en psykiater, en reumatolog, en hudlæge. Alle speciallæger, som kunne arbejde noget af deres tid på Thisted-matriklen. Det har vi tidligere set med vore praktiserende ørelæger.
Vi skal turde tænke ud af boksen:
Indsatsen for kronikere og borgere med senfølger efter alvorlige sygdomme, som kan klares ambulant i rolige omgivelser. Borgere som venter på behandling hos praktiserende speciallæger med naturen som nærmeste nabo.
Økonomisk må det nok være sådan, at driften bør blive af fælles penge, som vi har kendt det under Corona-pandemien. Den opgave er løst på forbilledlig vis af regioner og kommuner. En del af succesen er efter min mening, at det har været fælles penge.
Det brede samarbejde mellem kommuner, praksis og hospitalsvæsen skal lykkes. Det var udfordringen, da regionerne blev etableret. Det er det stadig. Sundhedsaftalerne har ikke været tilstrækkelige. Kommunal medfinansiering har ikke virket. Vi har være vidne til diskussioner om hvem der skal betale. Det har hindret gode initiativer.
Vi er mange, der spændt venter på hvad Sundhedsstyrelsen kommer med af oplæg, men der skal nye penge til.
Pressefoto.
