Her På Øen har fået dette læserbrev fra Keld Kortegaard, der stillede op for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget for nylig, og som blev valgt ind:
Mors er for lille til farver.
Valget er overstået. Konstitueringen er overstået. Posterne er fordelt. Julefreden har lagt sig -eller hvad.
Den 9. december 2023 havde jeg første møde med De Konservative på Hannes ydmyge kontor.
Dette møde blev startskuddet til ABC -holdet, samarbejdet mellem Socialdemokratiet, De Radikale og De Konservative, fordi der var nogle driftige personer der kunne se der kunne se at Mors er for lille til farver.
Jeg var en irriteret partiløs ubetydelig borger på Mors, som var godt og grundig utilfreds med Borgmesteren, og den måde han styrede Mors på. Jeg syntes har var magtfuldkommen, jeg syntes ikke at Venstre fik ført den borgerlige politik, som jeg mente Mors fortjente, jeg syntes på godt jysk, det kunne gøres bedre.
Den 1. januar 2026 er jeg medlem af kommunalbestyrelsen på Mors, og hvad har jeg så lært af det.
Jo, jeg har lært, at Mors/kommunalpolitik er for lille til farver.
Jeg er af natur meget selvstændig, og syntes vel lidt, at alle bør mene det samme som mig politisk.
2 år senere sammen med Jens og Jette (Socialdemokratiet og De Radikale), og senere Lars og Lissy (SF og Enhedslisten) har lært mig, at Mors er for lille til farver.
En kommune, er ganske enkelt for lille, til at en Blå, en Rød eller en Magenta partifarve kan lede kommunen. Det er nødvendigt at tage det bedste fra alle partier, for at nå de bedste resultater, resultater der gør, at Morsø Kommune kan klare sig i konkurrencen med vores nabokommuner.
Vores fælles valgkamp, befolkningens interesse i at deltage i valgkampen, valg af nye yngre kandidater, vores sejr, har vist, at Mors er på rette vej. SAMMEN ER VI BEDST.
Jeg håber, og tror, at de øvrige partier, vil deltage i arbejdet -uanset farve.
Tusind tak til Jens og Jette, og senere Lars og Lissy, for et fantastisk samarbejde, et samarbejde vi fortsætter -uanset farve. Et samarbejde der bygger på tillid og forståelse for hinandens forskelligheder, et samarbejde der viser at vi vil Mors det bedste.
Det kan kun blive godt.
Keld Kortegaard
Medlem af Kommunalbestyrelsen på Mors for De Konservative fra 1. januar.
Pressefoto.

















































