Bent Ulriksen har sendt dette læserbrev til Her På Øen på vegne af Klub Paraplyen:

VIL DU HJÆLPE KLUB PARAPLYEN?

Klub Paraplyen blev startet som en frivillig forening, efter at Morsø Kommune af sparehensyn var nødsaget til at lukke den kommunale Paraplyen.

Klub Paraplyen er et tilbud til mennesker, som har haft en påvirkning af hjernen, det kan være blod[1]prop i hjernen, hjerneblødning, Parkinson, sklerose, ulykke m.m.

Klub Paraplyen er det eneste tilbud, til mennesker der har haft en påvirkning af hjernen i Morsø Kommune.

Klubben tilbyder ugentlige klubdage og forskellige kreative og fysiske aktiviteter (varmtvandsbad, pilates mm).

Morsø kommune låner os personale til vore klubdage, hvilket er en uvurderlig hjælp.

Vores store problem er, at det er umuligt at søge om økonomisk hjælp hos fonde o.l., når det er hjælp til drift af Klub Paraplyen.

Vi skal, udover den kontingent medlemmerne betaler, bruge ca. kr. 25.ooo om året for, at vi kan tilbyde en attraktiv Klub Paraplyen.

Vi skriver dette lille opråb i håb om, at der måske er nogle som vil hjælpe Klub Paraplyen! Vi er meget gerne til rådighed for yderligere oplysninger.

 

Bent Ulriksen, Klub Paraplyen.