Læserbrev til Her På Øen fra
Lissy Juliane Mikkelsen, kandidat til kommunalvalget for Enhedslisten Morsø

Børn med specielle behov skal ikke straffes på grund af besparelser i Morsø kommune. De skal
have hurtig hjælp, omsorg, tryghed, anerkendelse og mødes hvor de er – i stedet for at være
prøveklude inden de bliver hjulpet. Ikke mindst skal de lyttes til, fordi de er eksperter i deres
eget liv.
Hvis vi ser på kvantefysikken så lagres de begrænsninger vi har i underbevidstheden fra 0-6 års
alderen, og hvis man hele tiden bliver irettesat, er i konflikt, urolig, i alarmberedskab og bliver
betegnet som problembarn (som jeg har set det i en underretning til kommune), så er det den
overbevisning man vil leve med resten af livet. Det skal og kan vi ændre på!
Allerede i vuggestuen/børnehaven spottes de her børn, men der er ikke tid og økonomi til at
hjælpe dem til en anden selvopfattelse, blive set, lyttet til, anerkendt, kort sagt skal vi hjælpe
de her børn til et andet selvbillede og en følelse af at de godt kan en masse. Der skal handles
langt hurtigere end det sker i dag. Børnene har brug for en tryghedsperson, der kan hviske dem
i øret: ”Skal vi to ikke stikke af fra gruppen/klassen og lave noget sjovt, får ro, lave noget
kreativt/håndværksmæssigt eller gå en tur”?
Det kan afbøde konflikter og give dem en god oplevelse, hvor de bagefter sidder med en følelse
af at være set, hørt, imødekommet og anerkendt. Og med en følelse af at kunne noget.
Børnene har brug for et pusterum, hvor de ikke er i alarmberedskab, ukoncentrerede og i
konflikt med de andre børn, lærere, pædagoger, forældre og søskende.
Vi skal have de voksne omkring børnene undervist i/uddannet til at se dem på en anden måde.
De skal ikke puttes i en kasse der hedder ”besparelse”, fordi det på lang sigt har større
omkostninger – også økonomisk. I stedet skal vi give børnene Pippi Langstrømpe-kræfter og
muligheden for at sige: ”Det her har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert godt”!
I Morsø Kommunes vision for special-børn står:- Indsatserne iværksættes så tidligt som muligt.
Det sker bare ikke, men der holdes en hulens masse møder om barnet/børnene og laves
visioner og skabeloner (kasser man kan putte dem i – her vil jeg minde om at ”one size dosen´t
fit all”.- Pædagogiske – læringsmæssige og sociale udfordringer, forsøges altid imødekommet med
udgangspunkt i fællesskabet.
Børnene kan ikke fungere i fællesskabet og derfor var de i special-klasserne, som nu er sparet
væk. Missionen mislykkedes sidste gang man forsøgte med inklusion.- At de nødvendige rammer for inklusionsadgang for dem/de der er i vanskeligheder, sikres i
videst muligt omfang, gennem arbejdsgrupper og prøvehandlinger.
Børnene skal ikke være prøveklude, puttes i kasser eller udsættes for prøvehandlinger. Det har
de været i de sidste 10 år. Inklusionen er mislykkedes, og derfor var de i specialklasserne.
Hvorfor tror Morsø kommune så det vil lykkes nu?
Vi skal have en helt anden tilgang til de her børn. Jeg har som farmor til børn med specielle
behov set hvad det gør ved de her børn, og er glad for at to af dem nu ikke er i Morsø
kommune længere, men i en specialklasse i Thisted kommune, hvor tingene fungerer, og
børnene er glade for at være.
Jeg har fået mine glade børnebørn tilbage, fordi de bliver set, hørt og rent faktisk også lærer
noget og er sociale. Den ældste på 15 år læser i dag, masser af engelske bøger, har venner,
fritidsinteresser og et fritidsjob, og den yngste på nu 9 år, danner relationer, har venner, og
oversætter lynhurtigt mine sms’er på engelsk uden problemer. De er med i køkkenet, laver
kreative ting, snitter en pind til snobrød, går en tur uden at skulle forholde sig til noget. Og
uden at behøve sige noget, bare at være eller …hvad de nu har lyst til. De vil gerne, de kan
noget og er hammer gode til det. Det er de, fordi de bliver set, hørt, anerkendt og får
succesoplevelser og dermed et ændret selvbillede.
Forestil dig en dreng med ADHD, der plejer at rejse sig op hele tiden …og pludselig sidder
fordybet i en hel time og ikke har tid til at holde pause.
En pige, der ikke har været i skole i to år, som har lukket sig inde på sit værelse og ikke har set
nogen … og nu kan være hjemme hos en anden pige sammen med sin lærer i tre timer (!).
Det er noget af det, håndværk kan. Det skal vi snakke meget mere om!
Én af Danmarks mest fremsynede lærere, Renee Heegaard Jespersen, bruger ”craft” til at
hjælpe unge med skolevægring, angst, ADHD og autisme.
Hos Renée kan man puste ud til rolig musik og dæmpet lys, få en pause fra ord og snak og
komme til at glemme sig selv for en stund.
Hun planlægger opgaverne i små skridt, så selv de mest urolige og triste unge hurtigt kommer i
flow og får Pippi Langstrømpe-kræfter. Tænk, hvis alle de her børn i Morsø kommune fik lov til
det i skolen…
Det store spørgsmål er hvor pengene skal komme fra? Det behøver ikke være dyrt, der er
mange som har en stump træ liggende, eller byggerester som modtages på genbrugsstationen,
nogle søm, en ekstra hammer, og andet værktøj som kan bruges håndværksmæssigt,
toiletruller, garn, en rest stof eller maling. Genbrugsbutikkerne bugner af materialer til få
kroner.
Jeg er sikker på der sidder bedsteforældre derude, som kan undervises i principperne for Craft
og som gerne fast giver en hånd med som frivillig i nogle timer, sammen med en lærer, og
møder op i en café hvor børn kan få et pusterum i en hektisk og for mange uoverskuelig
skoledag.
Under alle omstændigheder så lever vi i en tid, hvor vi er nødsaget til at benytte os af genbrug
og frivillighed. Det benyttes også i f.eks. Sydmors Skole og Børnehus’ madordning. Denne
model vil på lang sigt være billigere, hvis børnene støttes og hjælpes derhen, hvor de kan tage
en uddannelse i den form de kan, og opleve at de kan bidrage til samfundet – kort sagt, at de
bliver set, hørt, anerkendt og ved at de også kan noget fremadrettet. Det er ren win win for
specialbørnene, alle omkring dem og kommunen.
Lad os nu hjælpe og give de her børn ro til at finde deres egne Pippi Langstrømpe-kræfter
frem!
Jeg vil gerne opfordre politikerne i Morsø kommune til at huske det amerikanske ordsprog:
”Positions are temporary. Ranks and titles are limited. But the way you threat people will
always be remembered”. Eller kort sagt: Mennesker før systemet.

Privatfoto.