Her På Øen har modtaget nedenstående læserbrev fra en morsingbo, som ønsker at fremstå anonym.
Afsenderens navn er redaktionen bekendt.
Kære medborgere,
Nu nærmer kommunal- og regionsvalget 2025 sig med hastige skridt. Ansigter pryder — eller skræmmer — fra lygtepæle og græsarealer i vores små sogne, mens retorikken skærpes i medier og læserbreve.
Faktisk i en grad, der gør det svært at bevare overblikket: Hvem er egentlig det bedste bud på fornyelse i vores lokale fællesskab? Og hvem kæmper blot videre som skyggekrigere i regionens store maskineri?
Når vi skal tage stilling, gør mange det med hjertet — og måske også ud fra vanen. Men hvis vi ser nøgternt på den førte politiske linje:
Er den til gavn for os borgere?
Er svaret ja, så er der ingen grund til at ændre noget – så stem som du plejer.
Men hvis svaret er nej, har du to valg:
Enten at stemme blankt og overlade beslutningen til flertallet.
Eller — og det kræver mod — at sætte dig ind i, hvem kandidaterne er, og hvad de reelt har bidraget med gennem tiden.
Her bliver billedet ofte sløret. Når Pandoras æske åbnes, og gamle sager dukker op som overskrifter i medierne, mister man let overblikket. Men måske er det netop dér, vi bør tage en dyb indånding og bruge udelukkelsesmetoden: Find dem, du ikke ønsker skal fortsætte med mere af det samme — og se dig omkring efter de stemmer, der repræsenterer noget nyt og ægte.
Fornyelse behøver ikke at være farlig.
Men hvis vi fortsætter med at sætte krydset af ren vane, sker der intet nyt.
Derfor er dette valg måske den sidste chance for at være autentisk — for at gentænke fællesfølelse, respekt og tillid til det politiske håndværk. Et håndværk, der alt for ofte drukner i personlig status og levebrødspolitik.
Mit stille håb er, at vi denne gang tør tænke langsigtet.
At vi spørger os selv, om vores samfund bevæger sig i en retning, hvor vi stadig tager hånd om de svageste — eller om vi lader dem glide ud af kæden, der aldrig er stærkere end sit svageste led.
Empati er endnu ikke underlagt nogen magtbeføjelse.
Så lad os i det mindste give tvivlen til gode dér, hvor den gør mest gavn.
Vi er stadig røde, blå og grønne — men uanset farve håber jeg, at fremtidens opposition vælger at trække på den fornuftige hammel:
At være fair.
Med håb om omtanke ved valgurnen –
En nabo. En medborger. En venlig opfordring til eftertanke.
