Her På Øen har modtaget et læserbrev fra Frans Mattesen, Ejerslev, medlem af Enhedslisten Morsø:
Feggesundfærgen på finansloven!
Sejlads til og fra de danske småøer er en vigtig del af infrastrukturen og sammenhængskraften i Danmark. Det har det været i mange år. Og ikke mindst når det gælder Limfjorden.
Færgedrift til de danske småøer er vigtigt, hvis vi ønsker at folk bosætter sig i tyndtbefolkede områder. Det gælder for både Ø-færger (til øer uden bro) og såkaldte genvejsfærger. De små færgeruter betjener de mindre ø-samfund og opretholder forbindelse over fjorde og sunde i Limfjorden, Randers fjord, Alssund og Isefjord.
Limfjorden har tre andre genvejsfærger end Feggesund: Thyborøn-Agger, Hvalpsundfærgen og Hals-Egense (og selvfølgelig den frivilligt-drevne Næssund).
Feggesundfærgen er uhyre vigtig for den lokale infrastruktur på Hannæs og på Nordmors. Det er vores “blå landevej”.
En ting er turismen, hvor det for os på Nordmors er uhyre betydningsfyldt at der er god infrastruktur til og fra Feggesund Færgekro, købmanden i Sejerslev, campingpladsen i Sejerslev, Molersmuseet og Ejerslev Havn, som fx har mere end 2000 årlige camper-besøg. En færgerute er afgørende for et eventuelt feriehotel ved Ejerslev Havn og da ikke mindst for et nyt Molersmuseum. Og kulturminister Jakob Engel-Schmidt har underskrevet i 2025 en ansøgning om at få molerklinterne Hanklit på Mors og Knudeklint på Fur på UNESCOs Verdensarvsliste.
En anden ting er at den almindelige sammenhængskraft kommer på en alvorlig prøve, hvis det bliver besværligt at pendle til og fra job, besøge folk nordenfjords for slet ikke at snakke om at ambulancerne til Ålborg Sygehus skal på en mindst 40 km lang omvej målt her fra Nordmors.
De fire Ø-færger, der sejler i Limfjorden (Venø-færgen, Livø, Fur og Egholm) får statslige kroner til driften. Omkring totredjedele af driftsudgifterne betaler staten. Men de såkaldte 11 genvejsfærger får nul kroner. Af uransagelige grunde vil staten kun støtte færgeruter til øer, der ikke er brofaste.
Mange af færgerne drives af kommuner i forskellige selskabsformer som A/S, ApS m.v. Enkelte ruter er privatejet. Og det er ikke alle 11 genvejsfærger, der giver driftsunderskud – eksempelvis er der positive tal på bundlinjen i Hundested-Rørvig. Derfor vil en ligestilling af de økonomiske vilkår for Ø-færger og genvejsfærger være økonomisk meget overskueligt, men have en markant lokal betydning.
Transportministeren Thomas Danielsen har egentlig udtrykt sig meget klart: “Kollektiv transport er også udviklingspolitik. Det handler om et Danmark i balance. Alt for mange siger det rigtige, men har ikke viljen til at prioritere finansieringen, når der bliver forhandlet. Vi skal udvikle HELE Danmark – også via kollektiv transport” (14. september 2025).
Jeg kan kun være helt enig. Men en ting er uklart, Thomas Danielsen:
Hvem skal betale?
Er det kommunerne?
Eller skal staten også på banen?
Man kan også citere fra Danmarksdemokraternes principprogram: “Det er fuldstændig afgørende for vækst, velstand og individuel frihed, at infrastrukturen hænger sammen i hele Danmark”. Det er rigtigt, Inger. Men hvorfor gælder det ikke for dine to medlemmer Thisted Kommunalbestyrelse, som stemte for at opsige færgeaftalen?
I slutningen af 2025 tog daværende borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) og Meiner Nørgaard (DD) et godt politisk initiativ for at sikre en økonomisk ligestilling af Ø-færger og genvejsfærger. De rettede – sammen med andre – henvendelse til transportministeren og Christiansborg, for at få ændret finansieringen. Men uden held i første omgang. Der er nok ikke anden vej end at fortsætte presset på transportministeren og regeringen.
Løsningen er en ligestilling af vilkårene for Ø-færger og genvejsfærger. Økonomisk er det et meget begrænset beløb, som vel falder godt i tråd med regeringens politiske tanker om “et Danmark i balance”.
Feggesundfærgen på Finansloven!
Frans Mattesen.
