Af Dorit N. Glintborg
Vejrsituationen taget i betragtning har det forløbne døgn været roligt her på øen.
Fra Midt og Vestjyllands Politi oplyser politikommissær Henrik Skriver Jensen i dag, at der kun har været et enkelt glatføreuheld på Mors. I Thy er der rapporteret to.
Her på øen var det en 57-årig kvinde, der kl. 14.36 kørte i grøften som følge af det glatte føre. Uheldet skete på Feggesundvej ved Tødsø, og der skete til alt held ingen personskade ved uheldet.
- I forhold til mange andre steder, er vi sluppet heldigt her i området, fastslår han overfor Her På Øen.
Foto: Her På Øen.
Det er så ikke helt rigtigt, idet en mand fra Vejerslev også kørte i grøften i går og blev hjulpet på ret køl igen ved hjælp fra FDM.
Hej, Mona. Tak for oplysningen. Måske det uheld ikke involverede politiet. I hvert fald nævnte Her På Øens daglige politi-kontakt ikke noget i Vejerslev.