Kulturmødet fejrer i år 10-års jubilæum som Danmarks samlingspunkt for samtalen om kunst og kultur i vores samfund. Det bliver et jubilæumsår, der markeres med et stort nordisk program, som vil bringe nordiske kunstnere, forskere, kulturaktører og unge til Mors.
Men nu kan Kulturmødet også løfte sløret for de seks temaspor, som danner rammen for mødet i august: ”Demokrati og samfund”, ”Næste generation”, ”Grøn fremtid”, ”Trivsel og sundhed”, ”Medier og teknologi” og ”Fremtid og forretning”.
Med temasporene sætter Kulturmødet 2023 fokus på kunstens og kulturens betydning og ansvar for det samfund, som vi er fælles om, og den fremtid, som vi ønsker at skabe.
Vi gik ind i 2023 med en ny Kulturminister og et regeringsgrundlag, der inviterer kunsten og kulturen ind i velfærdsstatens maskinrum og peger på, at begge dele kan bidrage til at løse tidens store samfundsudfordringer. Spørgsmålet er dog hvordan, og hvad der skal til? Dét glæder vi os til at bidrage til på Kulturmødet til august, udtaler direktør for Kulturmødet Trine Bang til Her På Øen.
Kulturmødet vil nu for tiende gang sætte scenen for samtaler og debatter på tværs af brancher, geografi og politikområder, så nye ideer, tanker og visioner kan opstå i fællesskab. Således vil Kulturmødet 2023 blive præsenteres under følgende seks temaspor:
DEMOKRATI OG SAMFUND
Kunst og kultur har gennem historien dannet vores identitet og sparket os i nye retninger. Det samfund, som vi kender, er formet af ideer, tanker og bevægelser gennem generationer. Det er konstant foranderligt, og værdier som demokrati, ligestilling og mangfoldighed bliver løbende fortolket og forhandlet – de kan aldrig tages for givet. Det har krigen i Ukraine, kvindeoprøret i Iran og abortlovgivningen i USA vist os. Det vi gør, og det vi ikke gør – det betyder noget. Demokrati handler om engagement, handlekraft og deltagelse. Hvordan står det til med samfundsengagementet 2023, når vi ser på frivillighed og den demokratiske samtale om, hvilket samfund vi ønsker nu, og i fremtiden? Hvilken rolle og hvilket ansvar har kunsten og kulturen i en tid, hvor spørgsmål om sammenhængskraft, ytringsfrihed, fællesskab, repræsentation og ligestilling er højaktuelle i Danmark og i verdenen?
NÆSTE GENERATION
Danmark summer af unge meningsdannere, kunstnere og kreative kræfter, der mødes i kulturelle fællesskaber, og som igennem kunst og kultur engagerer samfundet. Samtidig ser vi en hel generation af børn og unge, der i deres forbrug af TV, serier, film, spil og sociale medier, flyder ind og ud af platforme, og er kulturforbrugere på daglig basis, men på helt andre kanaler og måder end vi er vant til. Kort og godt – der er masser af kulturforbrug og kulturfællesskab derude. Men hvordan bliver der skabt stærke og demokratiske ungefællesskaber over hele landet, så en mangfoldighed af unge oplever at være med? Hvordan sikrer vi kunst- og kulturoplevelser, hvor børn og unge får muligheden for at skabe og udøve, og ikke blot forbruge?
GRØN FREMTID
Den globale klimakrise kræver nye svar på, hvordan vi skal leve og bo i fremtiden. Teknologiske og videnskabelige løsninger er afgørende, men kunsten og kulturen har også en fundamental rolle i den grønne omstilling. Kunsten kan motivere til handling ved at gøre klimakrisen nærværende med stærke fortællinger. Den kan fremmane de fremtidsvisioner, som vi må stræbe efter. Kulturlivet har flere steder taget den grønne dagsorden til sig i de historier, der bliver fortalt, men også i konkrete mål om at minimere klimaaftryk i drift og produktion. Vi henter inspiration hos dem, der går forrest og spørger, hvad der skal til for at gøde jorden for nye klimaløsninger i samarbejde mellem kunst, politik, videnskab og teknologi.
TRIVSEL OG SUNDHED
Danmark står med en trivselskrise blandt børn og unge, og en generel stigning i den danske befolkning, når det gælder livstilssygdomme og psykiske sygdomme som stress, angst og depression. Forskning, kunstnere og kulturinstitutioner har længe peget på, at kunst og kultur har en positiv effekt på det mentale helbred. Forskning fremhæver blandt andet, at mødet med kunst og kultur ikke alene skaber gode oplevelser, men styrker selvværd, sociale færdigheder, mod på livet og følelsen af at høre til i et fællesskab. Kunst og kultur kan tilbyde et inkluderende rum, og menneskelige spejlinger, hvor følelser ikke er noget, man står alene med. Et rum, hvor alle er velkomne – også dem, der står på kanten af samfundet og har ondt i livet. Politikerne har nu fået øjnene op for kunstens og kulturens positive potentiale. Hvad kan kunsten og kulturen bidrage med i den aktuelle trivsels- og sundhedskrise, og hvordan? Hvad skal der til, hvis kunsten og kulturen for alvor skal integreres i velfærdsstatens maskinrum på tværs af politikområder?
MEDIER OG TEKNOLOGI
Ny teknologi og nye medieformater har ændret vores sociale adfærd, og selve spillereglerne for vores demokrati. De kendte internationale tech-giganter styrer den globale, online samtale igennem distribution og adgang til deres infrastruktur og platforme, mens næste generation af virksomheder står klar med nye teknologier som generativ AI, ChatGPT, TikTok-algoritmer, metaverset og NFT’er. Teknologier, der påvirker måden, som vi skaber og konsumerer kunst, kultur og medier på i en ny digital virkelighed – en virkelighed, hvor det analoge og digitale blander sig i stadig større grad. Det åbner for fantastiske muligheder, men udfordrer samtidig demokratisk dannelse og sammenhængskraft, når teknologien forstærker ekkokamre, polarisering og fake news.
Den digitale transformation er i fuld gang, men hvad betyder det for kunstnere, mediebranchen, kulturverdenen? Hvordan udnytter vi teknologiens muligheder for nye kunstneriske udtryk, publikumsoplevelser og medieformater, samtidig med, at vi har et etisk, værdibaseret blik på udviklingen? Hvordan tager vi et kritisk opgør med, hvordan vi bruger teknologien – og til hvad? Hvad er den ideelle balance imellem det digitale og det analoge?
FREMTID OG FORRETNING
Kunst- og kulturverdenen står overfor ændrede publikumsvaner, nye digitale muligheder, komplekse markeder og stor konkurrence. Det stiller krav til kulturinstitutioner, brancheorganisationer, den enkelte leder og fremtidens kulturmedarbejder, når det kommer til at oversætte forandringerne til strategier, visioner og kompetencer, der er foran tiden. Vi går ind i maskinrummet og stiller skarpt på, hvad der skal til for at fremtidssikre et relevant og professionelt dansk kunst- og kulturliv. Det kommer til at handle om storytelling, partnerskaber, publikum, data, viden, analyser, digitalisering, forretningsmodeller, bestyrelsesarbejde, lobbyisme, frivillige og fremtidens megatrends – men også de politiske reformer, som fx museumsreformen, der skal give kulturlivet de bedste vilkår for udvikling.
Du kan bidrage til samtalen
Kulturmødet er hele Danmarks Kulturmøde. Et vigtigt element i programlægningen er derfor de ansøgninger og forslag til programindhold, der kommer fra kulturlivets aktører og interessenter fra hele landet – kunstnere, kulturinstitutioner, erhverv, medier, politikere og kreative ildsjæle.
Deadline for ansøgning til programmet er den 1. marts 2023.
Tekst: Kulturmødet.
Foto: Per Bille.
