Af Dorit Glintborg
Konstitueringen på plads her på øen
Det er gået hurtigt med at få den nye kommunalbestyrelse på plads, hvilket sandsynligvis skyldes, at der ikke er de helt store forandringer i partisammensætningen hos de 21 valgte.
I nat kunne Hans Ejner Bertelsen således oplyse konstitueringsaftalen, som ser sådan her ud:
-
Jeg er utroligt glad for at kunne sige, at vi har en konstitueringsaftale, der omfatter alle partier og samtlige 21 medlemmer af kommunalbestyrelsen, sagde Hans Ejner Bertelsen i Nykøbing-Hallen i nat.
Borgmesterposten går til Hans Ejner Bertelsen, Venstre.
-
viceborgmesterposten går også til en Venstremand, og hvem, aftales på gruppemødet senere i denne uge.
-
viceborgmester bliver Dansk Folkepartis Meiner Nørgaard, der også fremover vil besætte formandsposten for teknik- og miljøudvalget.
Socialudvalget beholder Venstres Henning Sørensen som formand.
Børne- og Kulturudvalget bliver med Socialdemokratiets Tore Müller som formand.
Formanden for Børne- og Ungeudvalget går også til Socialdemokratiet. Hvem, er endnu ikke aftalt.
Formand for Morsø Forsyning bliver besat af et Venstre-medlem.
Der nedsættes et paragraf 17 stk. 4-udvalg omkring Ørodde, og her bliver Ellen Philipsen Dahl fra Demokratisk Balance formand.
Der nedsættes et 17-4-udvalg om Moler- og oplevelsescentret med nyvalgte Poul Roesen fra Konservative som formand.
Et 17-4-udvalg om unge nedsættes der også, og her bliver Radikales Jette Jepsen formand. Samtidig bliver Jette Jepsen næstformand i socialudvalget.
Ellen Philipsen Dahl, Demokratisk Balance, bliver næstformand i Børne- og Kulturudvalget.
Næstformandsposten i Teknik- og Miljøudvalget deles op i to, så et Venstremedlem er næstformand i de første to år, og de Konservative får næstformandsposten de to sidste år af valgperioden, hvilket vil sige Poul Roesen.
Næstformandsposten i Børne- Ungeudvalget går til Venstre, næstformandsposten i Morsø Forsyning går til Socialdemokratiet.
Meiner Nørgaard, Dansk Folkeparti tildeles et af valgforbundets pladser i økonomiudvalget.
Demokratisk Balance – det vil sige Ellen Philipsen Dahl- sikres formandsposten i styregruppen for oplevelsesturismen for østersturismen og søsporten.
Her På Øen kan slutteligt oplyse, at konstitueringsaftalen er underskrevet af Hans Ejner Bertelsen, Tore Müller, Meiner Nørgaard, Poul Roesen, Ellen Philipsen Dahl og Jette Jepsen.
Foto: Her På Øen.
























































