Af Dorit Glintborg
De ligger ikke på den lade side i Morsø Kompetencecenter.
Endnu engang har de dygtige kursister været på en produktiv vandretur med sække til at opsamle affald på turen.
På sin facebookside fortæller Morsø Kompetencecenter således, at der på skraldeturen forleden blev indsamlet alt lige fra plastikposer, dele til en Puch Maxi til geviret fra et rådyr.
Den tilbagelagte strækning gik fra Morsø Kompetencecenter og videre til Limfjordsvej.
Morsø Kompetencecenter er Morsø Kommunes dagtilbud for handicappede og udviklingshæmmede, der tilbydes et værested med beskyttet beskæftigelse for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Privatfoto.