Flagdag for veteraner 

Morsø Kommunes borgmester, Han Ejner Bertelsen, opfordrer alle, der har mulighed for det, til at møde op foran Morsø Kommune på Jernbanevej 7 mandag morgen den 5. september.

  • Det er en god tradition, at vi her på Mors bruger Flagdagen til at sige tak og vise respekt for den indsats, som vores lokale veteraner har ydet. Det betyder meget for veteranerne, fortæller borgmester Hans Ejner Bertelsen til Her På Øen, mens han kommer med en opfordring:
  • Os, der planlægger flagdagen lokalt, vil også gerne opfordre alle de foreninger, der har en fane til at stille op med den og vise deres støtte til vores veteraner. Jo flere faner, der er med, jo stærkere et indtryk giver det. Vi vil også gerne foreslå de lokale virksomheder, om det kunne være, at de kunne give deres veteraner fri til at deltage arrangementet, lyder det fra borgmesteren.

Mange måder at støtte veteraner
Der er mange måder at vise sin støtte på. Man kan selv hejse flaget, men man kan også deltage foran kommunen kl. 8. Her hejses Dannebrog under musikledsagelse, og soldaterforeningerne stiller med faner. Borgmester Hans Ejner Bertelsens holder tale, og så er der fælles procession til Nykøbing Kirke. Her er man velkommen til at deltage i Gudstjenesten, men man behøver ikke.

Kl. 08.15 er der Gudstjeneste i Nykøbing Kirke, og Kl. 08.45 er der fælles procession med fra Nykøbing Kirke til Det gl. Rådhus på Rådhustorvet.
.

– 
Det er en urolig verden, vi lever i, og der er brug for kvinder og mænd som kan og vil repræsentere Danmark i internationale konflikter. Det er vigtigt at huske på og hædre alle vores udsendte og tidligere udsendte. En mulighed for at vise sin støtte er på Flagdagen 5. september.
Om Flagdagen

Danske soldater bliver hvert år den 5. september anerkendt og hyldet for den store indsats de har gjort som udsendt på vegne af Danmark.
Flagdagen afholdes den 5 september hvor der bliver støttet op over hele landet for at give personel inden for Udenrigsministeriet, Forsvaret, Redningsberedskabet, Politi og Sundhedsvæsenet, en dag som er tilegnet dem.
Flagdagen hædrer nye som gamle veteraner. Flagdagen er dagen, hvor vi skal mindes og støtte alle dem, som har kæmpet og arbejdet under ekstreme forhold i dansk tjeneste.

Pressefoto fra Morsø Kommune til Her På Øen.