Der har i den seneste tid været omtale af en sag, som bunder i, at to virksomheder har modstridende interesser i et jordstykke. I den forbindelse ønsker vi at korrigere fremstillingen, da Morsø Kommune flere steder er blevet beskyldt for ikke at være erhvervsvenlig eller for ikke at ville bevare arbejdspladser på Mors.
Nu tager Morsø Kommune ordet for at få styr på realiteterne:
Sagens kerne er, at virksomheden NVS ønsker at udvide på et areal, som ejes af en anden virksomhed. Ejeren ønsker ikke at komme af med jorden.
Morsø Kommune har været i dialog med begge parter flere gange og har forståelse for, at de hver især har saglige grunde til deres standpunkter. Som kommune ønsker vi at være erhvervsvenlige og behandle alle virksomheder lige.
Vi har i længere tid været klar til at udarbejde en lokalplan, der kan muliggøre udvidelsen – men det forudsætter, at ejerskabet til arealet ændres. Administrativt kan vi ikke anbefale Kommunalbestyrelsen at indlede en ekspropriation af landbrugsjord i drift, så længe der fortsat er ledig erhvervsjord til salg i allerede lokalplanlagte områder.
Derudover er der særlige miljøhensyn, som skal håndteres ved en eventuel ændret anvendelse af arealet. Konkret vil en udvidelse kræve en plan fra NVS for, hvordan store vandafledningsudfordringer kan løses i forbindelse med en eventuel terrænopbygning med slagger – under hensyntagen til både højt grundvand og Hyldig Å.
Tekst fra Morsø Kommune til Her På Øen.
Man forstår jo ikke noget hvis man kører ud af Præstbrovej hvor miljø/teknik uden problemer får plads til 26,000 tons forurenet jord,ved Kingo flyt vejen, man ser ingen problemer fra teknik/miljø når der skal udvides i byzone hos andre vognmænd på Mors, måske er det ikke lige meget som Borger på Mors hvor man sætter ×! Hvad med de millioner for at modtage kategori 4 forurenet jord hvem modtager dem? Flyt en stykke af Præstbrovej så er fremtiden sikret ved foodparken