Af Dorit N Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Morsø Erhvervsråd afholder den 20. februar, sammen med Morsø Kommune, dialogmøde for lokale håndværkere her på øen.

På mødet hjælper erhvervsrådet med at formidle kontakten mellem kommunen og de håndværkere, der vil kunne komme på tale til fremtidige opgaver.

 

Mødet er for bygge- & anlægsbranchen og andre private virksomheder som ønsker at samarbejde med Morsø Kommune, og som vil have en interesse i at høre om omkring de kommunale udbud i 2025 omkring anlæg og vedligeholdelse, fortæller erhvervskonsulent Jens Vinther Christensen til Her På Øen.

Der er fokus på de kommunale opgaver for 2025, og deltagerne får også en opdatering på hvad der ellers er planlagt for den kommende tid.

 

Borgmester Hans Ejner Bertelsen byder velkommen, og herefter fortæller Ann-Sophie Øberg fra Center for Plan, Byg, Kultur, Fritid og Turisme  om Morsø Kommunes fremtidige opgaver.

Niels Pedersen, chef for Center for Teknisk Drift og Kommunale Ejendomme, kommer ind på bygge- og anlægsprojekter, herunder vedligeholdelsesopgaver og anlægsprojekter, og så giver han en status omkring asbest i kommunen.

En anden vigtig aktør omkring anlægsopgaver er Morsø Forsyning. Her vil Direktør Morten Linnemann Madsen fortælle om vedligeholdelsesopgaver og anlægsprojekter.

Som noget nyt har vi i år inviteret de almene boligselskaber, som vil fortælle os om deres forventede opgaver for 2025.

Indlæg om nye forretningsmuligheder og strategisk kompetenceløft

Bjarne Brodersen fra Erhvervshus Nordjylland vil med udgangspunkt i et par konkrete cases fortælle om nye forretningsmuligheder indenfor programmet CO2 Vision.

Mødet finder sted i Morsø Kommunes administrationsbygning på Jernbanevej.

 

Pressefoto fra Morsø Erhvervsråd til Her På Øen.