Af Dorit Glintborg
Der skete skade på bygningen, da der i går var en mindre brand i Sindbjerg.
Branden opstod i et udhus, hvor der var placeret en radio på en tændt kogeplade.
De to børn i huset var alene hjemme, og det var dem, der opdagede ilden og også fik ringet efter brandvæsenet.
Det var kl. 12.19 i går.
Politikommissær Jørgen Jensen kan ikke umiddelbart sige noget om, hvem der havde placeret radioen på kogepladen – eller hvem der havde tændt for kogepladen.
Under alle omstændigheder skete der kun begrænset materiel skade på udhuset.
Pressefoto: Rigspolitiet.