Af Dorit Glintborg
Det lykkedes det forløbne døgn politiet at få fat i to knallertkørere, der ikke burde køre på vejene her på øen.
Politikommissær Jørgen Jensen oplyser, at politiet jævnligt får anmeldelser om knallertkørsel til ulempe forskellige steder.
Kl. 16.32 onsdag stoppede patruljen en 25årig mand på Fruevej i Nykøbing, hvor han kørte på en ulovlig knallert.
Politiet tog knallerten med ind til undersøgelse.
Kl. godt halv to i nat var det så en 34årig mand fra øen, der blev stoppet på en knallert på Vildsundvej mellem Solbjerg og Erslev.
Denne mand kørte knallert i beruset tilstand.