Af Dorit Nørgaard Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Kommunikation er en vigtig ting i forholdet mennesker imellem.

Dårlig kommunikation giver ofte dårlige forhold.

God kommunikation giver som regel gode forhold.

Denne klumme skal hverken handle om dårlige eller gode forhold mennesker imellem, men om ord.

De ord, som udgør hovedparten af menneskers indbyrdes kommunikation.

I årenes løb er jeg sommetider i en diskussion blevet kaldt for en ordkløver, og her har jeg ikke været i tvivl om, at afsenderen ikke har ment det som en kompliment, men som en kritik, fordi afsenderen har opfattet min interesse for ord som irriterende i øjeblikket, og opfattet min italesættelse af et andet udtryk for et ord som en kritik af afsenderen.

Men det skyldes et manglende kendskab til mig som menneske.

Jeg elsker ord.

Jeg har altid elsket ord.

Jeg skriver og har altid skrevet meget.

Jeg bruger ord meget i min tilværelse, både fagligt og privat.

Derfor er ord meget vigtige i min verden, og derfor betyder det meget for min forståelse af alting, hvilke ord, der anvendes.

Det ved dem, der kender mig godt, udmærket.

Jeg er stolt af at være en ordkløver 🙂

I Den Danske Ordbog beskrives en ordkløver blandt andet som en person, der ”tillægger et ord eller en formulering overdreven vigtighed i en diskussion”. Så også her får dét at være ordkløver en negativ klang.

For mig er det ikke at overdrive vigtigheden af et enkelt ord, når jeg for eksempel midt under en langvarig landsdækkende tørke, hvor alle sukker efter regnvejr, studser, når meteorologen siger, at der efter to måneders tørvejr er ”risiko for regn” i morgen.

Det er i mine ører ulogisk at kalde et muligt regnvejr for noget, vi kan risikere at få, når både haver og marker er knastørre.  Det giver ingen mening i mine ører.

Vil meteorlogen undgå at støde nogen, kan han/hun jo vælge at være helt objektiv i sin formulering, og hverken give udtryk for et ønske om tørvejr eller et ønske om regnvejr, ved at sige “Der er mulighed for regn”.

Altså både undgå det negativt ladede ord “risiko” og  det positivt ladede ord “chance”.

Umenneskelige bedrifter – eller hvordan?

På samme måde skurrer det i mine ører, når der tales om ”griseproducenter” eller ”fjerkræproducenter”.

Mig bekendt formår mennesket endnu ikke at producere en gris eller en høne.

Det kan allerhøjest i sin varetægt have nogle grise eller høns, hvor soen måske farer og hønen måske lægger æg til senere udklækning.

Jeg ved da godt, hvad der menes med betegnelsen ”svineproducent”.

Jeg ser bare ingen som helst logik i betegnelsen.

Mærkeligt nok har samme ulogiske betegnelse ikke indsneget sig hos kvægavlere.

Forestil dig, at kvægavlere kaldtes ko-producenter?

Så længe, mennesket ikke har opfundet en maskine, der spytter nyfødte kalve og grise og nyudklækkede kyllinger ud, eller sågar selv bliver i stand til at kælve, fare og lægge æg, så mener jeg ikke, mennesket har ret til at kalde sig for ”producent” af andre levende væsner.

Mærkelige udtryk

Et andet udtryk, der vinder frem, og som irriterer mine sprog-ører, er ”at gro grøntsager”.
Her er der ingen tvivl om ophavet, som kommer af det engelske ”to grow”.

Men det giver altså ingen mening på dansk at sige, at man gror kartofler i sin have eller på altanen.

Man kan dyrke kartofler, men det med at gro, dét klarer planten selv.

Fortjeneste/Skyld

Skulle jeg forestille mig det scenarie, at jeg vandt én million i lotto – hvilket er utænkeligt, idet jeg ikke spiller lotto – og at grunden til mit held var nogle tal, som en bekendt havde foreslået mig at bruge på kuponen, og at jeg derfor bagefter ville takke denne bekendte.

Så ville jeg ikke sige ”Det er din skyld, at jeg vandt én million!”

Jeg tror i hvert fald, at den bekendte ville studse noget over beskyldningen, og undre sig over, at jeg ikke var glad for gevinsten.

Men mange steder synes jeg, at ”skyld” og ”fortjeneste” forveksles og bruges forkert.

Og det er altså en verden til forskel i at være skyld i noget og at have fortjenesten for noget.

Nu har jeg brugt lidt af min onsdag på at fundere over ord og deres betydning og anvendelse.

Jeg har hygget mig gevaldigt med én af mine yndlingsbeskæftigelser: ordkløveri.

Poul Poulsen og Politikens Synonymordbog og Mors gave

I øvrigt tror jeg, at betegnelsen for nogle har en negativ klang, fordi ordkløveri forveksles med kværulanteri.

Hér vil jeg så lige slå op i min gode gamle Politikens Synonymordbog.

Ifølge den er en kværulant blandt andet ”en gnavpotte, eller en krigerisk og modsigelseslysten knurrebasse”.

I samme udmærkede bog beskrives en ordkløver som ”en dialektiker” og ”en formalist”.

Med andre ord en mere positiv beskrivelse af det at være ordkløver, end Den Danske Ordbog giver.

Så jeg holder mig til Politikens Synonymordbog.

Den kom mig i øvrigt i hænde efter en skøn uge i praktik på det hedengangne Morsø Folkeblad, hvor jeg var under journalist Poul Poulsens lærerige vinger. Han anbefalede mig stærkt at anskaffe mig synonymordbogen, så jeg ønskede mig den selvfølgelig til min næste fødselsdag, hvor min mor selvfølgelig købte og gav mig den.

Det er skønt, når en gave, givet for mange år siden, stadig er i brug og kommer til gavn.

Jeg har nydt at summe over ord denne onsdag i regnvejr, og jeg håber, at du vil nyde læsningen af min klumme.

Husk, at en klumme udelukkende er udtryk for skribentens egen personlige holdning og opfattelse af tingene, og dermed er helt subjektiv.

Du er i din gode ret til at have en helt anden opfattelse af diverse ords brug og betydning.