Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

  • Hvis vælgerne giver mig lov, er jeg klar til en tredje periode i kommunalpolitik. Denne gang endda i udvidet omfang, idet jeg også vil forsøge at komme med i den nye sundhedsregion. Jeg har fundet mig til rette i politik, og jeg føler, at jeg efterhånden har lært det politiske spil.

Sådan lyder ordene fra Poul Kristensen til Her På Øen, efter at Socialdemokratiet Mors kan afsløre, at han igen vil være at finde på stemmesedlen.

 

Poul Kristensen ser det som meget væsentligt, at der kommer lokale repræsentanter i både regionen og sundhedsrådene, så kommunernes interesser bliver varetaget.

 

 

Borgere, der har det svært, blandt andet på botilbud og på psykiatriområdet, vil Poul Kristensen meget gerne være med til at stille skarpt på, så de lever et værdigt liv med den nødvendige pleje og omsorg.

 

”Vi skal, og kan gøre det langt bedre, end vi gør i dag”, som han udtrykker det.  

 

Fra Poul Kristensen lyder det yderligere: Vi lever i en usikker tid med uro, krig og klimaforandringer, og behovet for at have styr på vores forsyninger og passe på vores samfund har aldrig været vigtigere. Det kan jeg slet ikke lade være med at blande mig i, hvis jeg får lov.

 

Foto fra Socialdemokratiet Mors til Her På Øen.