Af Dorit Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Ovenpå en lang og stille periode med nedlukning, er også Fredsø Forsamlingshus nu i gang med en genstart af aktiviteterne.

Forsamlingshuset på Østermøllevej 24 har netop fået opdateret køkkenet med nye køleskabe og en ny opvaskemaskine.

Hele september måned er forsamlingshuset hver weekend udlejet til konfirmationer.

  • Vi har jo ligget stille i over et år, så vi er i gang med en spæd opstart. Før Coronaen holdt vi hvert år Mortens Aften og andespil. Hvad der kommer nu, efter Corona, vides ikke med bestemthed, men vi er i hvert fald i gang igen, og det er dejligt, siger Birthe Sørensen til Her På Øen.

Hun står for udlejningen af forsamlingshuset, som har plads til 120 gæster i festlokalet.

 

Til forsamlingshuset hører også baner til patangue, som en gruppe lokale bruger to gange om ugen. Efter spillet drikkes der kaffe indenfor.

Fredsø Forsamlingshus blev bygget i 1926, og er i årene blevet løbende renoveret, og er ovenpå en lang, stille periode igen klar til at holde folks fester.

Privatfoto.