For 25. gang, afholder Nykøbing Mors Kirke Kirkefestival.

Det sker for første gang, i uge 36 og kører fra søndag d. 1. september til og med søndag d. 8. september.

 “Levende ord” – 25 år med Kirkefestival

I år er det jubilæumsår for Kirkefestivalen – en begivenhed, der siden sin begyndelse for 25 år siden, kontinuerligt har båret tegn på intenst liv og kreativitet. I anledning af jubilæet fejrer vi det med festivaltemaet “Levende ord”. Gennem festivalugen vil der være mulighed for at deltage i forskellige arrangementer, der spejler tidligere års succeser og højdepunkter. Vær opmærksom på, at festivalugen er rykket til uge 36 i år. Kirkefestival 2024 indledes med en udendørs gudstjeneste, afholdt på kirkegården, ligesom sidste år.

  • Vi samles ved Erik Heides imponerende skulptur, hvor lokale musikere under ledelse af Torben Aas Kjær sørger for musikken. Mandag aften byder på en sangaften med den talentfulde forfatter og salmedigter, Iben Krogsdal, der har en særlig tilknytning til Nykøbing. Børnekirken er, som det er tradition, på programmet tirsdag eftermiddag. Børnekirken afsluttes med gratis mad på Kirketorvet, tilberedt og serveret af FDF Nykøbing Mors. Om onsdagen får vi, efter afbud fra Jens Andersen, mulighed for at nyde en skøn aften i selskab med Charlotte Rørth, kendt for at tale åbent om tro og sit personlige møde med Jesus. Hun vil under festivalen holde foredraget: ”Er Jesus feminist? ” Fredagen bliver et absolut højdepunkt. Den starter med morgensang på Perlen, efterfulgt af det populære “Syng sammen”, som har været en del af festivalen i mange år. I anledning af jubilæet har vi udvidet koret, så både 3., 4. og 5. klasser i år vil deltage. Koret vil være ledet af Clara Smedegaard, der til dagligt styrer taktstokken i Det Danske Pigekor, fortæller Nykøbing Kirke til Her På Øen.

Fredagens program afrundes med fællesmiddag bestående af tapas i Kirkecentret, hvorefter vi fortsætter i selskab med bandet Elevation, der vil levere U2’s karakteristiske lyd som en central del af en U2-gudstjeneste i kirken. Ugen rundes af med en særlig festival-gudstjeneste i kirken søndag formiddag, hvor man har fået tilsagn fra Henning Toft Bro om igen at gæsteprædike.

Henning Toft Bro var i 1999, hvor den første Kirkefestival så dagens lys, sognepræst og Provst i Nykøbing Mors. Han havde en stor andel i tankerne og idéerne bag den første Kirkefestival, hvorfor vi synes det er en perfekt afslutning på de første 25 år. Musikken til gudstjenesten sørger Kirketrioen for endnu en gang. Igen i år har vi også en udstilling i Kirkecenteret. Den er dog anderledes i år pga. jubilæet. Der er samlet tidligere Kirkefestivalplakater, der vil pryde væggene i kirkecenteret hele ugen igennem. Billetter kan købes hos boghandleren i hele august måned.