Af Dorit N. Glintborg
På lørdag den 14. december er den traditionsrige juletræsfest i Bankohallen i Nykøbing.
Det er DUI Leg og Virke, der står som arrangør af festen, som er for alle med børn.
Formand for DUI Leg og Virke i Nykøbing, Poul Olsen, fortæller til Her På Øen, at der skal danses om juletræet, som er ikke mindre end fem meter højt.
Dernæst bliver der arrangeret julelege, og børnene får godteposer og sodavand.
De voksne kan nyde en kop kaffe med kage til.
Den lokale musiker, Gerhard Mark, står for underholdningen og for hele den lydmæssige baggrund for arrangementet, og der vil også komme to julenisser og lege med børnene.
DUI Leg og Virke er taknemmelig for et sponsorat fra Vognmand Filtenborg, der gør det muligt at afholde arrangementet gratis for børn.
Arkivfoto fra juletræsfesten i 2017: Her På Øen.