Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Første søndag i advent kan tilbringes i julestemning i Nykøbing.

Lørdag og søndag den 2. og 3. december slår DUI Leg og Virke dørene op til Gammeldags Julemarked i Bankohallen.

Det traditionsrige julemarked byder på 35 hobbyudstillere med juleting, de selv har fremstillet.

Det kan være i træ, garn eller papir. Eller et helt fjerde materiale.

  • Vi skaber jo mulighed for, at man kan få afsat nogen af de ting, man sysler med derhjemme. Samtidig kan man på julemarkedet se, hvad andre laver, siger Poul Olsen til Her På Øen.

Der er gratis entré til Gammeldags Julemarked i Bankohallen, som for mange er en kær tradition, hvor gamle bekendte mødes til en kop kaffe og hjemmebag.

DUI Leg og Virke sælger nemlig hjemmebagt kringle, og har også en tombola, der kan vindes fine præmier på.

 

Arkivfoto fra markedet i 2022: Her På Øen.