Morsø Tømrer- og Snedkerforretning har modtaget DI Thy/Mors’ Initiativpris 2024. Med prisen anerkendes virksomheden for at skabe flotte resultater på en ansvarlig og nyskabende måde.
Hos MTS er håndværk mere end en færdighed – det er en forpligtelse, hvor faglig stolthed møder ansvar for både miljø og mennesker.
MTS lægger stor vægt på uddannelse af unge i lokalsamfundet, så hvert år ansættes der en eller to nye lærlinge.
- Det er for os enormt vigtigt at tage ansvar for at uddanne fremtidens svende. Når vi får en ny lærling ind, sørger vi for at give dem ansvar. Vi arbejder med en høj grad af tillid i en humoristisk tone, hvilket ikke kun er med til at give de unge solid faglighed, men også en god start på rejsen ind i voksenlivet, siger Tømrermester Max Bransholm Mikkelsen til DI Thy/Mors ved prisoverrækkelsen.
Foto: DI Thy/Mors