Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Der kommer ikke en SPAR-købmand på Fruevej i Nykøbing igen.

Det oplyser Dagrofa nu til Her På Øen.

Butikken lukkede i slutningen af 2024, og siden har kæden bag forsøgt at finde en ny købmand.

Men altså uden held.

”SPAR vender ikke tilbage i bygningen. Vi er oprigtigt ærgerlige over det. Det er synd for borgerne i Nykøbing, men vi vurderer nu, at vi skal bruge ressourcerne på vores øvrige butikker i området.”, siger Morten Vestberg, kommunikationsdirektør i Dagrofa i en udtalelse til Her På Øen.

 

Her På Øen har spurgt senior- og presserådgiver i Dagrofa, Carsten Ritter, om det kun er en SPAR-butik, der er udelukket, og om der er mulighed for en anden butik under Dagrofa.

Til det svarer han, at han ikke umiddelbart tror, der kommer en anden butik under Dagrofa i lokalerne på Fruevej i Nykøbing.

Arkivfoto: Her På Øen.