Af Dorit Glintborg

Her På Øen

Fra en villa i Munkegade i Nykøbing er der i weekenden blevet stjålet elværktøj for 15.000 kroner.

Gerningsmanden er kommet ind via et åbentstående kældervindue, og det stjålne værktøj er af mærket Makita.

Det pågældende hus er under ombygning, oplyser politiet.

 

På Rugvangen i Nykøbing er der brudt ind i et hus mellem lørdag og søndag. Et kældervindue er brudt op, men der er åbenbart ikke stjålet noget. Til gengæld er huset rodet igennem.

 

I Morsø Golfklub ærgrer et medlem sig over at have mistet sin putter til 3600 kroner. Den er blevet stjålet fra hans skab i klubben. Skabet er blevet brudt op i tidsrummet fra 2. oktober til 10. maj.