I sagen om Region Nordjyllands politianmeldelse med lægeklinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, har ejeren af to lægehuse i Thy valgt at lukke.

Det drejer sig om en klinik i Thyborøn og i Hvidbjerg på Thyholm.

Til TV Midt Vest siger ejeren af de to klinikker, Jens Thygesen, at han har varslet beslutningen om sit praksisophør til Region Nordjylland.

Alles Lægeklinik er i søgelyset efter en politianmeldelse fra Region Nordjylland, som Her På Øen har oplyst om forleden.

Regionen sætter ikke navn på specifikke klinikker, men oplyser udelukkende, at der er sket politianmeldelse af klinikker i Region Nordjylland, der er tilknyttet Alles Lægeklinik.

Ifølge Ritzau er Alles Lægehus i Øster Jølby på Mors ikke blandt de klinikker, der er politianmeldt.

Foto: Skærmbillede af logo.