Af Dorit N. Glintborg
I morgen bliver en stor dag i Hvidbjerg.
Her slår Rasmus Christensen nemlig døren op til en ny købmandsbutik.
Som Her På Øen har belyst, ønskede de tidligere ejere at afhænde butikken, som på det tidspunkt var en del af Spar-kæden.
Rasmus Christensen fra Karby greb chancen, og med hjælp fra både familie og lokalsamfund har han de seneste par måneder arbejdet på at omdanne butikslokalerne til en helt ny forretning, der åbner i morgen.
På Facebook skriver Min Købmand – Hvidbjerg, at dørene slås op kl. 12.00 torsdag, og at der vil være både kager, champagne og taler.
Foto: Min Købmand – Hvidbjerg.