Af Dorit N. Glintborg
En 31-årig mand blev i weekenden sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.
Det oplyser politikommissær Henrik Jensen til Her På Øen.
En patrulje standsede manden på knallert på Næssundvej, og på stedet blev han fundet i besiddelse af 24,5 gram amfetamin.
Derfor valgte politiet også at ransage hans bopæl i Nykøbing, og her blev fundet yderligere 1,3 gram amfetamin og knap 1 gram hash.
Det var lørdag, at den 31årige blev sigtet for disse forhold.
Pressefoto: Rigspolitiet.